Velkommen

Jeg arbejder på at få opdateret siden,og har tilføjet en underdel af hjemmesiden, som jeg kalder biologiske verden. Denne del vil handle primært handle om biologi, natur og dyr. Indtil videre har jeg lavet en side med anmeldelser af bøger og onlinekurser.
Nightangels opdræt er et hobbyopdræt af hamstere i Kongens Lyngby ved København. Du vil her på siden kunne læse om pasning og pleje af hamstere, om avl af hamstere, og selvfølgelig se mine hamstere og læse om mine kuld.

Alle dyrene i opdrættet er først og fremmest mine kæledyr, jeg gør derfor meget op i at de er sunde og raske samt har et godt temperament. Jeg opdrætter arterne  vinterhvid dværghamster og roborovski dværghamster, 2 arter som er forskellige i både udseende og adfærd, og alle arterne er dejlige på hver deres måde.

Når jeg planlægger en parring, går jeg meget op i at begge forældre er sunde og raske og generelt har det godt. Når ungerne bliver født, gør jeg alt hvad jeg kan for at de får den bedst mulige opvækst, og de bliver håndteret fra de er helt små, så de kan blive fantastiske kæledyr.